Dette indhold er sponsoreret
Solen skinner, og det er en af de dage, hvor man bare ikke kan holde sig inden døre. Med den lille purk i fuld gang med at lege i sandkassen i det gode vejr, kan det være svært at forestille sig, at uheldet nogensinde kunne ske. Det hele er så fredeligt og roligt, og der er ingen grund til at bekymre sig om sådan noget som testamenter de næste 10 år – vel?
Uheldet kan komme i mange former
Selvom det kun sker i de færreste tilfælde, er der en risiko for, at uheldet er ude, og forældrene omkommer. Det kan for eksempel ske ved trafikulykker, som desværre sjældent kan forudses. Uheldet kan også ramme bare den ene forælder, for eksempel i form af en dødelig sygdom eller en alvorlig arbejdsulykke. Det er aldrig muligt at fjerne risikoen for ulykker, men det er til gengæld muligt at sikre sig, at de efterladte får støtte, hvis man mod al forventning er så uheldig at miste livet. Det er det, et testamente er til for, og fordi samfundet i dag er så sikkert, er det langt fra alle, der tænker på overhovedet at skrive et testamente.
Børnetestamente
Forældre med mindreårige børn kan med fordel oprette et børnetestamente, der udtrykker deres ønske for, hvem der skal overtage forældremyndigheden over barnet, hvis de afgår ved døden. Har kun den ene forælder forældremyndigheden over barnet, kan denne skrive et børnetestamente, men det er i sidste ende statsforvaltningens afgørelse, hvem der skal overtage forældremyndigheden. Er den anden forælder i live, er det typisk denne, der får fuld forældremyndighed, men under visse omstændigheder kan forældremyndigheden gives til andre, som statsforvaltningen finder bedst egnet til at opdrage det efterladte barn. Med et børnetestamente kan den afdøde give sin egen mening til kende, og det kan i sidste ende påvirke statsforvaltningens beslutning.
Båndlæggelse
At afgå ved døden mens ens barn stadig er mindreårig er et forfærdeligt scenarie at forestille sig. Hvad skal der ske med barnet? Hvordan klarer det sig resten af livet? Bliver barnet behandlet ordentligt? Men der er også en arv at tænke på. Mange unge skal i første omgang have lært at håndtere penge på en fornuftig måde. Derfor kan det være en ide at båndlægge arven, så de først får den udbetalt, når de er blevet ældre. Det er dog vigtigt at huske, at tvangsarven skal være udbetalt til barnet inden det er blevet 25 år. Båndlæggelsen kan også gøres med henblik på at tilsidesætte en del af arven til bestemte ting, såsom køb af hus eller til at betale for en uddannelse. På den måde kan en afdød forælder stadig hjælpe sit efterladte barn.